ADHD

Oplever du tegn på ADHD?

Kender du det, at det er svært at fokusere på én opgave af gangen, og komme i mål?

Bliver du meget ked af det, vred eller såret, når du føler dig kritiseret eller får fornemmelsen af, at nogen forsøger at bestemme over dig?

Har du angst eller depression?

Er du mere opmærksom på andres behov end dine egne - og ender du tit med at blive overvældet, fordi du ‘glemmer dig selv’ i dine relationer?

Har du, hele dit liv, haft følelsen af at være ‘forkert’ og udenfor, uden at kunne sætte fingeren på hvorfor?

ADHD i piger og kvinder

Hvis du kan nikke genkendende til flere ting, er det måske interessant at undersøge, om du har en ikke-diagnosticeret ADHD.

Vi er mange, der først finder ud af i voksenalderen, at ‘det var dét, der var galt.’

Derfor, vi følte os udenfor, ikke kunne koncentrere os i skolen osv.

ADHD i piger og kvinder er tit anderledes end i drenge og mænd, idet piger ofte vender tingene indad, bliver stille og forsøger at være kompatible for ikke at blive skældt ud.

Vi ‘går derfor under radaren’, og vores ADHD bliver ikke opdaget.

Jeg har selv både ADHD og angst, og har først fundet ud af det i en sen voksenalder. Jeg har været nysgerrig på mig selv, gået i terapi, taget uddannelser og udviklet strategier til at få overblik og være ok i min krop, i 30 år.

Det betyder, at jeg har gået vejen - så du ikke behøver, at gå den længere.

Det kan godt være, at du tror, at du skal fixes - men i virkeligheden ikk’?

Så skal du bare foldes ud som den, du er.

Laver du planer og deadlines, men kommer ikke i mål?

Flere planer, deadlines og krav er ikke løsningen!

Det er nødt til at være sjovt og interessant, ellers kan du skyde en hvid pil efter at få noget gjort.

Det er ikke dig, der er noget galt med. Din hjerne fungerer bare på en anden måde. Det hjælper ikke med mere fart og flere krav. Det skaber kun en masse modstand.

Der er forskellige metoder til at få din hjerte til at opfatte dine opgaver som sjove eller interessante - dem kigger vi på sammen.

En ting til: Du behøver ikke at være ‘syg’ eller have en ADHD-diagnose for at gå i terapi.

Hvis du kan nikke genkendende til det, du læser her, vil du helt sikkert have gavn af terapi.

Gennem ADHD-terapi arbejder vi med

at du lærer at fokusere og afslutte opgaverne på studiet, på arbejdet, husarbejdet, indkøbene, opskrifterne og alt det andet.

at du kan være i alle aspekter af dit liv med HELE dig - uden at føle dig det mindste forkert - du vil have din egen ryg og stå sikkert i dig selv!

at håndtere din ADHD - dvs. at du ved præcis hvad du skal gøre, når du bliver overvældet af svære følelser eller har brug for at finde ro.

at du kan føle dig forbundet til andre: tryg og imødekommet uden at føle dig ‘mindre end’ - og at du bliver i stand til at fylde dig selv op med omsorg og kærlighed, når ingen andre kan.

hvordan du navigerer i din hverdag. I forhold til din partner, dine børn, dine kollegaer - og alle de (kedelige) opgaver som også følger med livet.

at finde overskud til, at du kan gå igang med den hobby eller det projekt, du har drømt om i flere år - og holde gejsten og færdiggøre.

at du bliver meget bedre til at mærke dit ja eller nej og at handle i overensstemmelse med det - så du ikke længere putter alle andre foran dig selv.

at bevare kontakten til dine egne behov, når andre udtrykker deres ønsker og meninger - eller når andre bliver vrede og kede af det

Det kan godt være, at dit liv ikke er let, men derfor kan du godt have et godt liv alligevel.

Jeg har frygtet at det var mig, som bare var helt ude og skide

“Jeg synes, at det var svært at skulle starte i terapi fordi et nyt menneske = ny risiko for at blive misforstået.  At indrømme og åbne op om alle de ting, som man er flov over. Jeg er bange for at blive misforstået som menneske, mor og kone - og jeg har frygtet, at det var mig, som bare var helt ude og skide. 

Jeg har haft virkelig meget tankemylder, dårlig samvittighed, skamfuldhed, flovhed og sorgmodighed, men jeg arbejder konstruktivt fremad sammen med Kitt og det hjælper mig virkelig til ikke bare at se verden som sort og hvid.

Jeg har fået et lille indblik i, hvordan jeg kan skabe struktur i mine tanker, som jeg ikke har haft tidligere og det letter lidt på mine skuldre.

Jeg har også fået klarhed, aha-oplevelser, erkendelser og åbenbaringer. Jeg lærer mig selv og mine "dårlige" vaner at kende, jo mere jeg snakker med Kitt.“

Laura, kvinde i 30’erne og mor til 2 

Hvad koster det?

Enkeltsessioner

  • ADHD-terapi

  • 1 session varer 55 min.

  • I Svendborg eller online via zoom

  • Vi booker en tid, der passer dig

1.250 kr. inkl. moms

5 sessioner

  • ADHD-terapi

  • 1 session varer 55 min.

  • I Svendborg eller online via zoom

  • Vi booker i et tilpasset interval

  • Mulighed for daglig sparring via tekst check-ins

  • 760 kr. pr. session

3.800 kr. inkl. moms

ADHD-gruppe

  • ADHD-management

  • 6 x 90 min.

  • Online via zoom

  • Små, overskuelige grupper: Fællesskab, accept af den du er, viden, hacks, værktøjer, løsninger på hvordan vi lever med ADHD.

2.400 kr. inkl. moms

Så nemt kommer du i gang

Book en tid i min kalender via knappen herunder

20-30 minutters samtale, der er både gratis og uforpligtende - du behøver ikke at fokusere på mere end det lige nu.

Er det nu, du skal LEVE?

Nu du skal lade kreativiteten og glæden få frit løb?

Er det nu, du skal have lavet planen - som virker?

Den, der understøtter din interesse, og er støvsuget for krav? (Ja. Det kan sagtens lade sig gøre.)

Er det nu, du skal mærke, hvor GO’ en kvinde, du rent faktisk er?

Hvor go’ en mor, du er.

Hvor go’ en partner, du er.

… og hvor go’ en medarbejder, du er (også hvis du er selvstændig)

Og vigtigst af alt:
Er det nu, du skal leve dit liv, som DU vil, i stedet for at prøve at leve op til alle andres meninger og normer for, hvordan man lever et liv?

Nu forstår jeg sammenhængen

"Sammen med Kitt, er jeg rejst ind i de følelser, som fylder og ligger bag de udfordringer, som jeg møder i min hverdag. Dette har åbnet mine øjne for sammenhænge i mit liv, som jeg ikke havde overvejet, og har givet mig nye handlingsmuligheder.”

Kvinde 32 år