Wolfwoman tales – Dag 22

Kender du det, at du bliver ved med at bokse med det samme irriterende problem i dit liv? Det vender ligesom bare tilbage, hver gang du tror at NU er det løst, NU er det gået over, NU er du på magisk vis blevet mere voksen, mere reflekteret… Lige indtil det SAMME skide problem rammer dig lige ret i nakken igen, fandme!

Sådan et problem har jeg haft, stort set lige siden jeg mødte ham. I et lille område af vores relation var der lige det ‘der, som ikke fungerede. Det har været problematisk for at sige det mildt. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde ud af, hvad det VAR der var så åndssvagt svært. Men svært var det. Jeg har bebrejdet mig selv, skældt mig ud, prøvet at være ’rigtig’ (problemet er bare, at jeg stinker til at spille skuespil så den går ikke særlig længe).

Jeg har tænkt: ”Du ARBEJDER med det her for helvede! Tag dig nu sammen. Find ud af det!” Lige lidt hjalp det. Jeg har godt vidst at lorten lå hos mig så at sige. Jeg har bare ikke vidst hvad den bestod af, for at blive i retorikken. Men det har jeg nu. Nu har jeg retning. Nu ved jeg hvor jeg skal kigge når der opstår gnidninger igen (og selvfølgelig opstår der gnidninger igen, det er ikke en unicorns og candyfloss verden vi lever i). Jeg ved, hvor jeg skal kigge, fordi jeg gør det hårde arbejde. Jeg vender mig ikke bort når der er problemer. Eller lige først gør jeg, nogle gange. Men så går jeg på head on! Det er det eneste der virker for mig. At gå på head on selvom jeg er rædselsslagen for, hvad jeg opdager.

Jeg bruger The Work – den metode jeg selv bruger i min coaching. Jeg kontakter min personlige work-dude og så går vi på opdagelse sammen i mit sind. Han faciliterer mig i min undersøgelse. And…

WE.

BRAKE.

FOR.

NOBODY!!

Eller JEG gør 😉 han gør ikke og det er det, der er humlen. Lige der´ lader jeg mig selv være præcis så bange som jeg er og han holder rummet for, at jeg kan gå ind og kigge. Gå ind i mit sinds mørke. Der, hvor jeg aldrig har turde kigge før. Og så sidder jeg med mig selv og det, der dukker op. Jeg kæmper med mit sinds drager og onde krigere, og det er noget af det mest skræmmende og tilfredsstillende jeg har oplevet på samme tid. At se, hvad mit eget ansvar er i problemet, at se de strategier jeg bruger for at overleve i en virkelighed jeg selv skaber. En virkelighed, hvor jeg er alene, forladt og udstødt. At tilgive mig selv, at tilgive de andre. Alt dette er en del af den forløsning der skal til for, at jeg kan se nye muligheder, grine af mig selv, være kreativ og gå videre med løftet pande.

Livet ser helt anderledes ud når jeg kommer ud på den anden side. Jeg tror ikke på de samme historier om, at andre kan styre mit liv og mit humør. Jeg ved, at jeg selv er 100% ansvarlig for, at skabe den virkelighed jeg oplever. Det kan lyde som noget hippie-pis.

Jeg er ligeglad.

Det virker for mig og jeg bliver et meget bedre menneske af det. Eller, jeg er jo det samme menneske, reelt set, jeg bliver bare mere åben, imødekommende og inkluderende. Og det virker for mig. Og resten af verden. Det gør verden til et bedre sted, at der er fred i mit sind.

—–

Det samme kan jeg gøre for dig. Jeg holder rummet for dig. Vi går på opdagelse sammen, kæmper med dine drager og giver dem nogle dødsstød blandet med nogle ordentlige smækkys. Det giver dig fred til at gå videre med sænkede parader og løftet pande og til at mærke hvad du EGENTLIG er i stand til (det er meget mere end du tror). Vi løser dit problem. Eller det løser sig selv, når du ser på de historier du fortæller dig selv og finder ud af, hvad der er sandt for dig.

Jeg har plads til flere klienter og hvis du er sådan en, der vil leve dit liv i stedet for at blive ved med at klynke, så vil du elske at arbejde sammen med mig. Jeg bliver aldrig træt af at se gnisten og humoren vende tilbage i menneskers øjne. Jeg elsker det, og det er number one reason til at jeg er coach.

Mine forløb består af 9 sessioner a´ 55 min for 6.600 kr.

Jeg har også enkeltsessioner, men tro mig, du vil ha et helt forløb med mig. Jeg er en problemløsningsninja!

Kontakt mig på mail kitttvile@gmail.com, tlf 61694594 eller ping mig på Messenger så vi kan få dig ud over stepperne!

Skriv et svar