Wolfwoman tales – Dag 9.

No comments

Vi har været i Garderobeeksperten i dag. Det er der en butik i fucking Køge der hedder(!!) Det er der´ man har lyst til at spendere sin lørdag formiddag — Jeg var ikke begejstret, men der var en opgave, der skulle løses rent boligmæssigt og vi var desperate. 

Men jeg BLEV begejstret! For ind træder vi – og alt er IKKE som jeg havde forventet. 

JEG. 

ELSKER. 

FANDME. 

NÅR. 

DET.

SKER!! 

Vi skulle købe skydedøre, men endte med også at blive begejstrede for alle mulige køkkenløsninger. Og nu er jeg faktisk ikke normalt den, der går specielt meget op i køkkener. Eller skydedøre for den sags skyld (vi købte ikke køkken, skal det siges 🙂 Men. Denne her sælger. Han var sindssygt go til sit arbejde. Han kan li mennesker. Det kunne jeg helt tydeligt mærke. Og det fede var, at der var INGEN needyness fra hans side. Han mødte os, som om vi var et par gamle venner. Der var kaaaaffe. Der var vaaand. Der var ingen smalle steder. Men det mest bemærkelsesværdige var, at han var helt afslappet. Og jeg mener HELT! Og jeg har en veludviklet radar, der opfanger selv den mindste needyness. Jeg har det stramt med folk , der prøver at kontrollere mig eller at få mig til noget. Alle mine alarmklokker ringer. Jeg vil ikke bruge min energi på det. 

Derfor bliver jeg ret så glad, når jeg kan mærke, at det menneske, hos hvem jeg søger råd og vejledning, VED noget om det han taler om. At han informerer mig og respektfuldt tør at lade mig selv vurdere og afgøre om jeg kan bruge det, han kan tilbyde mig, til noget. Han var hjemme i sig selv og det er helt åndssvagt tillidsskabende.

Vi endte med at købe hele lortet af ham. Altså, ikke køkken som sagt. Men hele pakken med de der skydedøre. Selvom vi arbejdede med en løsning, der hed selv at slæbe dem 6 etager op og selv montere dem. Hans løsning var en skidego løsning, der i Køge, en lørdag formiddag. Og det er det stadig. 

Jeg vil være ham når jeg bliver stor. 
Nå nej vent! Jeg ER allerede ham, bare i kvindelig udgave. Jeg elsker mennesker. Jeg hjælper dem med at få løst et problem og jeg ved noget om det jeg laver. Jeg har verdens bedste job. 

Og det er sgu ret fedt, at træde ind et sted og tro, at nu skal man slææææbe sig igennem den næste time fordi det bare skal overstås(!) og så få en lektion i, hvordan man kan gøre sit arbejde endnu bedre. Det er jeg ret vil med. Det er livsbekræftende, at møde andre, som arbejder med det, de brænder for, at blive smittet af deres entusiasme og blive inspireret til, hvordan man OGSÅ kan møde mennesker i øjenhøjde og med kærlighed. 

Hvad brænder du for? 
Hvad tænder din gnist? 
Hvad giver dig energi?

Lad os inspirere hinanden!

Leave a Reply