Wolfwoman tales – Dag 7.

Folkensfolkens! Jeg er virkelig glad og opløftet pga. noget der skete lige for lidt siden i Netto, som huskede mig på, hvorfor jeg elsker os mennesker. Jubiii!!!!

Så. Jeg står nede i Netto, i mine egne tanker og ud af det blå (fordi jeg ikke lægger mærke til en skid når jeg står i mine egne tanker) henvender en meget smilende og respektfuld, ung mand sig og siger: ”Undskyld, men jeg har glemt min pung (han kigger på sin fyldte kurv på gulvet) Er det sådan, at du vil betale for mig og så overfører jeg pengene til dig på mobilepay?” Jeg bliver lige slået ud af mit center der’ af, at et andet menneske ’bryder ind i min boble’ Det varer kun et par sekunder for jeg VED, at mit hjerte VIL jer andre så jeg ved godt, at det med at blive slået ud af mit center bare handler om, at min frygt er i gang med at beskytte mig mod løver og bjørne. Siden jeg ikke lige kan se nogle vilde dyr der i Netto overruler jeg min frygt og siger: ”Ja, selvfølgelig.”

Og i dette øjeblik DANSER alle mine celler og er ved at falde over hinanden i ekstase over, at der findes andre mennesker, der som mig, synes, at det er en go ide at spørge total strangers om hjælp når vi har brug for det. Jeg ELSKER at han spørger. Jeg elsker, at jeg er opmærksom nok til at overrule alle mine halvhjernede tanker om, hvorfor jeg skal blive inden i min hule – og i stedet siger ja. Jeg elsker at der, i denne udveksling, dannes et bånd og vi er venlige stemt overfor hinanden. Jeg har pludselig en ven. Jeg elsker, at vi begge bliver set af hinanden i det øjeblik.

Jeg elsker, at jeg går og smiler over hele femøren på vej tilbage til ’kontoret’ så alle jeg møder smiler tilbage, fordi de bliver BERIGET af min oplevelse i Netto. Hvilket beriger mig tilbage og gør mig endnu mere glad i låget. Vi hænger sammen om vi vil det eller ej. Vi ’samler op’ på energier vi møder, også i gadebilledet og cirkulerer den. Er det ikke fedt? 

Gad vide, hvad der ville ske, hvis vi alle sammen nægtede at tro på vores tanker om, at det er farligt at henvende sig til fremmede, at vi har for travlt, til at tage os af det, at…blahblahblaaaah…Gad vide, hvordan verden så ville se ud?

Skriv et svar