Wolfwoman tales – Dag 6.

No comments

Wolfwoman tales – Dag 6.

I dag tænker jeg på den svenske pige, Greta Thunberg. 
Jeg beundrer hende for hendes tydelighed når hun adresserer klimaspørgsmålet. Jeg tænker, at hun er modig. At det kræver mod, at stille sig op til en stor klimakonference og irettesætte topledere og berømtheder. Og så igen kræver det måske ikke mod. Af en som hende. Hun taler om, i et interview, at hun har Asbergers. Jeg er ikke ekspert, men jeg har arbejdet i folkeskolen og har mødt børn med Asbergers. De er lige så forskellige som vi andre er forskellige. Men der er visse fællestræk. 

Fra PsykiskSårbars’ hjemmeside: ”For at få stillet diagnosen skal der være vanskeligheder inden for tre områder: ved socialt samspil, ved social kommunikation samt manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne. Det giver sig udslag i en grundlæggende mangel på fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, passende og upassende.” 

Lad mig slå fast med det samme. Jeg er ikke tilhænger af, at kalde diagnoser for udviklingsforstyrrelser. Det fremkalder et meget snævert syn på mennesker og deres muligheder. Og i Greta Thunbergs, mit nye, unge ulvinde-idols, tilfælde synes jeg, at grundlaget for at kalde hendes diagnose en udviklingsforstyrrelse er meget tyndt. Ordet ’udviklingsforstyrrelse’ er negativt konnoteret, noget vi gerne vil behandle og justere os ud af. Mennesker med en udviklingsforstyrrelse er forkerte. 

Opråb!! Det er forkert! Det er helt galt, i min verden, at se mennesker som forkerte fordi de er wyred anderledes i hjernen. De er MENNESKER! Ikke diagnoser. Og i Greta Thunbergs tilfælde virker hendes Asbergers som en lille torpedo under hendes budskab. For hun er skideligeglad med de sociale spilleregler. Med at man skal respektere de voksne og tie stille i et rum fuld af autoriteter og berømtheder. Eller hun er ikke ligeglad. Hun kan bare ikke afkode de sociale spilleregler vi andre er underlagt – og som vi bruger åndssvagt meget energi på at navigere i. HVILKET ER ET FUCKING MIRAKEL(!) i denne her sammenhæng. Der ER BRUG for mennesker der kalder en spade for en spade. Og det gør hun den grad. Hun er så tydelig i sin fremstilling af, hvad det er, der sker og hvad de voksne laver, eller rettere ikke laver, og hvad der er brug for, at vi er NØDT til at høre efter. 

Hun er komplet uimponeret af Swartzeneggers anerkendelse og det kæmpe bifald fra salen, da hun sætter sig ned igen efter sin tale. Det tillægger jeg i øvrigt også hendes Asbergers, hvilket kun er fordi den historie understøtter mit argument 😉

Det er fantastisk! Her er et menneske, der ikke er til at købe for påskønnelse og bifald. Som jeg ser det, er den eneste måde man kan være i en situation hvor man leverer en meddelelse, af den kaliber, til topledere verden over, hvis man ikke er til at købe. Så længe leve den tilstand og de kemiske processer i hjernen, der skaber sådanne fantastiske mennesker! Vi er ikke ens. Vi skal ikke være ens. Og vi skal stoppe med, at behandle alle, der ikke passer ind i den lille boks vi kalder ’normale’, som om de er forkerte. De er helt RIGTIGE, er hvad de er. De har sindssygt mange ressourcer. Lad os påskønne dem, bruge og elske dem (ressourcerne OG menneskerne). 

Jeg sidder tit i samtale med unge mennesker, der føler sig forkerte, at de ikke passer ind, at ingen forstår dem. Enten fordi de er sensitive, har en ekstremt veludviklet sans for hvad der er rigtigt og forkert, for længst har afkodet de gruppedynamikker deres jævnaldrene agerer efter og nægter at deltage i det´cirkus, eller noget helt tredje. De her unge mennesker har åndssvagt mange ressourcer og sider af dem selv, som ikke kommer i spil – fordi de er bange for, hvad vi andre tænker om dem. Og det er ikke kun unge mennesker der bekymrer sig om, hvad vi andre synes om dem. Det gør vi alle – hvis I var i tvivl;-) Det er en del af det sociale spil ’som alle virker så forelskede i’ som GT siger (oh!! oh!! Hendes forbogstaver er GT you guys…hvor cool er det lige! Når jeg er sammen med disse, smukke unge mennesker så er det min mission, at vise dem, at vi ALLE længes efter at forbinde os med hinanden. At vi ALLE håber, at I andre ser os og anerkender os, at vi ALLE er villige til, at gå til yderligheder for at FÅ kærlighed, anerkendelse og bifald fra hinanden. Det er min opgave, sammen med dem, at undersøge andre perspektiver af dem selv i verden og i samspil med andre, så de kan slappe af og være de glade, ubekymrede, lysende mennesker de er, når de VED at de er elskede. At de ikke kan gøre noget forkert. 

En virkelig cool dame jeg kender siger: ”Hvis jeg havde en bøn ville den være: Fri mig for at søge anerkendelse, kærlighed og bifald fra andre.” (Byron Katie). 

Når jeg oplever Greta Thunberg ser jeg hvordan resultatet af den bøn ville se ud. Og jeg er taknemmelig for, at hun rejser sig op og bruger sin stemme så jeg, og alle andre kan se, at det er noget vrøvl at nogle mennesker ikke kan bruges. Vi har alle værdi, vi behøver ikke at gøre noget som helst for at bevise at vi har værdi. 

Du er IKKE i stykker – og gå så ud i verden og brug din stemme! 

(Meget passende afslutning her på valgdagen i øvrigt 😉

Leave a Reply