Wolfwoman tales – Dag 5.

No comments

Hvad er en tanke egentlig? Det er en konstruktion af ord efter hinanden. Men egentlig har tankerne ingen betydning. De kommer bare. Hele tiden. Som toget der kører forbi perronen. Vi kan selv vælge om vi vil stige på eller ej. Hvis vi ikke stiger på tanke-toget så kører det videre og der kommer et andet tog. Jeg kan godt li tog-metaforen fordi det gør det tydeligt for mig, at jeg selv bestemmer hvilke tanker jeg vil tro på. Men for at bestemme det er jeg nødt til først at blive opmærksom på, at min hjerne hele tiden præsenterer mig for tanker i en lind strøm. En mentor jeg kender kalder det ’Brain-farts’. Det tager ligesom luften lidt af ballonen… hahahaaaa. 

Men seriøst. Hvis det bare er hjerneprutter, der bliver lukket ud, er det nemmere for mig ikke at tage mine tanker så alvorligt. Så er de faktisk bare lidt irriterende og jeg bestemmer mig for, at ændre mine spisevaner. At holde op med at spise kål – for at blive i analogien. Heh..

Jeg havde en interessant snak med en kollega i dag og vi talte om, hvordan vores tanker vågner før vi gør om morgenen. Sådan, at når vi slår øjnene op, så kører tanketoget fandme allerede! 

MY GAAAAWD! 

Vores hjerne er på arbejde allerede inden vi slår øjnene op, i gang med at forberede morgenens menu af tanker. Nogle morgener er værre end andre og hjernen præsenterer os for en masse triviel snak, som gør, at vi vågner i en tilstand af frygt. Mild frygt vel at mærke. Men der er liiiige den der følelse af utilstrækkelighed og modstand. ’Aaargh…dem jeg skal holde møde med om det der projekt er helt sikkert imod min ide’ eller ’DET ER FUCKING UMULIGT AT NÅ ALT DET JEG SKAL NÅ I DAG!!’ eller en anden kedelig tanke. Men vi stiger troligt på tanke-toget hver morgen(!) og begynder at tænke os ud af det, ved at planlægge ruten eller lægge en strategi for at vinde dem over. Og næste morgen gør vi så præcis det samme igen. Og næste morgen. Og næste morgen. Det er jo vanvittigt! Hvorfor udsætter vi os selv for det, når vi kan stoppe det og udskifte tanke-menuen med lækre, smagfulde retter som vores krop og hjerne har meget bedre af i stedet?

Da jeg selv blev præsenteret for den mulighed udbrød jeg: ’Men…det betyder jo at jeg er nødt til at være opmærksom på mine tanker HELE TIDEN??! Det er jo sindssygt håååårdt!! 

Draaaaaamadramadrama….

SÅ hårdt var det altså heller ikke. Det er lidt svært fordi du skal ændre vaner, men det opvejes af hvor dejligt roligt der er i min hjerne, for det meste, nu. For det meste. Jeg er også et menneske. Helt sindssygt meget menneske faktisk… Men det er dejligt, at vide at selvom jeg stadig ’nyder mit drama’ på daglig basis – så kan jeg til enhver tid stoppe det. På den måde bliver det et valg. Og så virker det bare lidt halvhjernet at blive ved med at lide. Det gider jeg sgu ikke rigtig.

Og det er bare et vilkår. Tanke-toget kører hver morgen. Lidt ligesom Groundhog Day. Hver dag er morgenrutinen den samme.

*Læg mærke til tanker

*Hvis de er for åndssvage så hiv den anden menu ned af hylden.

*Hvis de er glade, positive tanker så go with the flooooow og nyd det! 

De er for det meste for åndssvage. Så er det bare på med arbejdshandskerne. Hermed en opfordring folkens. 

Vi kan godt det her! 

Er I med?

Leave a Reply